top of page

Turneringer og stævner

At deltage i stævner er en stor del af glæden og oplevelserne for unge badmintonspillere. Du møder jævnaldrende kammerater og du lærer at indrette dig socialt mellem kampene og du træner din individualisme når kampene spilles. OIF Badminton tilbyder sine unge spillere støtte til stævnedeltagelse. Spørg din træner om åbne stævner og deltag med åbent sind og få del i de mange gode oplevelser der ligger åbent for dig.
Når du deltager i stævner møder du venner fra de øvrige klubber, og der er mange eksempler på at her starter der livslange kammeratskaber.

Holdturnering:
I det der er mange begyndere og løbende udskiftning af hvem der deltager i træningen har vi valgt ikke at deltage i holdturne-ringen i år.


Individuelle stævner
Al stævnetilmelding foregår via www.badmintonpeople.dk (Tilmeldingsfristen er ofte torsdag, 3 uger før turnering/stævne)
(Ved deltagelse i turneringer afholdt af OIF skal tilmelding ske på særskilt seddel, da disse ikke tæller med i ovennævnte stævner.)

Se hvilke stævner andre spillere fra klubben er tilmeldt via følgende link: http://www.badmintonpeople.dk/DBF/Turnering/MineTilmeldinger/ (Kræver brugernavn og adgangskode)


Støtte til turneringer:
Vi vil gerne have at så mange af vores ungdomsspillere deltager i individuelle turneringer, derfor dækker OIF/Badminton 50% af tilmeldingsgebyret (ekskl. forplejning og rejse, inkl. Administra-tionsgebyr) for turneringer, for ungdomsspiller (U9 til U19).
Refusion sker 2 gange årligt - 1. december og 1. maj.
Deltagelse i LBS, LM individuelt og LM hold og DMU afregnes særskilt og der ydes tilskud i det omfang klubbens økonomi til-lader det.
Spillere kan først deltage i turneringer, når kontingenten er indbetalt.
Spillerne får program til hver turnering leveret pr. mail fra turne-ringsarrangør eller kan se det via Badmintonpeople. Den enkelte spiller skal huske at udskrive programmet samt sørge for transport til turneringen.

Hvis du har brug for hjælp til Badmintonpeople, så kontakt din ungdoms formand
Hvis du tilmelder dig til double eller mix double, så husk at I skal have aftalt det indenbyrdes, og at I begge skal tilmelde
jer. Ellers må du tilmelde dig med X - makker, så prøver klubben at finde en makker til dig.
PS: Ved deltagelse i turneringer er det forældrene, som bringer, henter og hjælper spillerne.

Du/dine forældre skal selv betale for dine tilmeldinger – betaling sker via badmintonpeople.dk ved tilmelding. Når betaling er gen-nemført modtager i en kvittering som dokumentation for at du er tilmeldt og du har betalt.


Refusion sker to gange årligt, pr. 1. december og pr. 1. maj på følgende måde.
Kvitteringer fra Badmintonpeople.dk, mailes sammen med konto-oplysning, hvortil penge skal overføres, til kasserer Hans Høyer på mail: kassereroifbadm@gmail.com eller hugosted@gmail.com.

Der skal ikke betales licens for C,B,A og M-spillere, inden første tilmelding.

 

Badminton People
Har du spørgsmål til Badminton People eller andet kan du altid spørge din træner, eller skrive til ungdomsudvalget.

Billede af Amogh Rao
bottom of page